Flipped Learning

Formål

Projektets overordnede formål har været at undersøge effekten af tiltag i forhold til, om Flipped Learning giver mulighed for at flytte lærerens ressourcer fra traditionel oplægsbaseret klasseundervisning på skolen til et fokus på den enkelte elevs læring via undervisningsdifferentiering. Ydermere ser projektet på, hvilke muligheder for ændrede og varierende læringsaktiviteter i klasserummet Flipped Learning åbner op for. Projektets formål er især at understøtte de mest udfordrede elevers læring.

Parter

SOSU Fyn, SOSU Syd, SOSU Fredericia Vejle Horsens, Svendborg Gymnasium, Fredericia Gymnasium, Sct. Knuds Gymnasium, Tornbjerg Gymnasium, Kolding Gymnasium, Fyns HF&VUC, Vestfyns Gymnasium, Odense Katedralskole, IT Center Fyn.

Leverancer

  • En online videndelingsportal: http://flipped.itcfyn.dk/
  • Åben konference om resultaterne af Flipped Learning
  • Antologien "Alle kan flippe. Erfaringer med Flipped Learning i ungdoms- og erhvervsuddannelser".
  • Et kursuskoncept, der har til formål at introducere undervisere på ungdoms- og erhvervsuddannelser til Flipped Learning.

Udvalgte resultater og erfaringer

Projektet viser generelt, at nye undervisningsformer som flipped learning med stor succes kan anvendes på ungdomsuddannelserne. De involverede lærere har i høj grad taget undervisningsformen til sig, og eleverne oplever også en "her og nu"-effekt i timerne, hvor de bliver mere engagerede og opnår større faglig forståelse. Godt en femtedel af eleverne i projektet angiver at blive mere aktive i timerne og mellem 30-40 pct. af eleverne oplever en større faglig forståelse. Den langsigtede effekt er dog begrænset, hvilket kan skyldes, at der er en omstillingsperiode for både lærere og elever, hvor de skal vænne sig til at anvende ny teknologi som en del af undervisningen. Det er her vigtigt at anerkende, at der ved indførelsen af nye undervisningsformer, der bygger på ny teknologi, skal opbygges en lokalt forankret it-støttefunktion, hvor lærerne (og elever) kan få hjælp til de tekniske udfordringer. Ellers er der en risiko for, at fokus bliver teknologi frem for didaktik.

Evaluering

Projektets evalueringsrapport er tilgængelig her på Region Syddanmarks hjemmside.

Projektperiode

Projektet blev gennemført i perioden august 2014 – august 2016.

Projektets økonomi

Projektregnskabet udviser samlede udgifter på 4.434.251 kr., hvoraf 40 % blev finansieret af Region Syddanmarks uddannelsespulje.

Uddannelses-barometer

lille effektmodel-5

22-blaa

af afgangseleverne fra 9. og 10. klasse søger ind på en erhvervsuddannelse (Syddanmark 2014).

20