Campus bygger bro

Ungdomscampus med 7 uddannelser på Nyborg Gymnasium (NG) skaber én samlet indgang til ungdomsuddannelser i Nyborg og bevarer de merkantile uddannelser i kommunen. Etableringen af campus skal understøtte 95 %-målsætningen, sikre de unge adgang til en mangfoldighed af uddannelser i deres nærområde, samt fastholde og udvikle en stærk ungdomsuddannelsesinstitution der bygger bro til grundskoler, videre uddannelse, erhvervsliv og samarbejdspartnere i Uddannelsesaftalen. Projekt Campus bygger bro skal understøtte skolens forandringsproces frem mod en fælles identitet og en ny kultur med sammenhængskraft, uddannelsesafklarende forløb for de unge samt interne og eksterne samarbejder som overordnede mål. Fokus ligger på innovative, entreprenante og tværgående initiativer. Projektet skal udvikle forpligtende partnerskaber med Uddannelsesaftalens parter og vil samtidig øge vejledningsindsatsen til videre uddannelse på tværs af alle uddannelser, også de tekniske og også for drengene.

Leverancer

Fire forandringsindsatser, der til sammen udvikler et nyt Campus i Nyborg:

  • Forandringsindsats 1: Innovative læringsaktiviteter, motivation og øget vejledning.
  • Forandringsindsats 2: Kulturtransformation, identitetsskabelse og samarbejde.
  • Forandringsindsats 3: Styrkelse af overgang fra grundskole til ungdomsuddannelser.
  • Forandringsindsats 4: Partnerskab med lokale virksomheder og aftagende udd.inst.

Forandringsindsatserne vil bl.a. resultere i følgende leverancer (best practise modeller):

  • Erfaringsopsamling og forløbskataloger til Fab Labs og Makerspaces.
  • Brobygningskataloger med mangfoldige tilbud tilolkeskolerne - også rettet mod tekniske og sundhedsfaglige uddannelser.
  • Talentcenter: Kataloger med tilbud til talentpleje og masterclasses, som kan udbredes til andre ungdomsuddannelser.
  • Koncept for samarbejde med det lokale erhvervsliv om praktikpladser og iværksætteri.
  • Uddannede innovationsfrontløbere, som kan efteruddanne andre lærere i regionen.

Effekt

Forandringsindsats 1 "Innovative læringsaktiviteter, motivation og øget vejledning"(intern brobygning):

  • 90 pct. af de unge der starter på NG gennemfører uddannelse - uanset uddannelsesretning.
  • 80 pct. af drengene bliver mere motiverede af de innovative læringsaktiviteter og "udblik" til tekniske uddannelser (ETU)
  • 30 pct. flere unge vælger en merkantil uddannelsesretning på NG i forhold til søgningen i 2015.
  • 10 pct. af de unge på NG involveres i iværksætteri og arbejde med innovation efter skoletid.
  • 20 pct. flere drenge starter på en videregående uddannelse ift 2010.
  • 80 pct. af eleverne oplever et styrket fællesskab på tværs af skolens uddannelser (ETU).

Forandringsindsats 2 "Kulturtransformation, identitetsskabelse og samarbejde" (intern brobygning):

  • 75 pct. af lærerne oplever god eller øget trivsel
  • 80 pct. af lærerne oplever at blive inddraget i kulturtransformationen
  • 85 pct. af lærerne bruger erfaringer og tilgange fra andre uddannelsesretninger (synergi).
  • 33 pct. af lærerne deltager i tværgående samarbejder mellem de 7 uddannelser
  • 100 pct. af lærerne deltager i tværgående pædagogiske udviklingsprojekter (synlig læring og udvikling af professionelle læringsfællesskaber).
  • 100 pct. af de nye lærere føler sig velkomne på NG
  • Sygefraværet stiger ikke i perioden.

Forandringsindsats 3 "Styrkelse af overgang fra grundskole til ungdomsuddannelser" (ekstern brobygning):

  • 90 pct. af alle 7.-9. klasser i kommunens grundskoler deltager i brobygningsaktiviteter i og omkring NG.
  • 80 pct. af kommunens grundskoler benytter konceptet "Lån-en-elev".
  • 10 pct. af lærerne på NG deltager i job-swop eller sparring med grundskolelærere
  • 10 pct. flere elever vælger en science-retning på NG.

Forandringsindsats 4 "Partnerskab med lokale virksomheder og aftagende uddannelsesinstitutioner" (ekstern brobygning):

  • 80 pct. af Nyborg Kommunes virksomheder indgår i- eller udviser interesse for samarbejde med NG om praktikpladser eller studiepraktik.
  • 80 pct. af NG´s elever deltager i brobygningsaktiviteter til korte, mellemlange og videregående uddannelser.
  • 30 pct. af eleverne på NG deltager i innovationsprojekter på tværs af uddannelserne med autentiske problemstillinger.
  • 90 pct. af de deltagende elever får en øget viden om karriereveje, jobmuligheder via mere interaktion med de lokale virksomheder.

Parter

  • Nyborg Gymnasium
  • Tietgens Nyborg afdeling
  • Nyborg Kommune (10. klasse og UU)

Projektet gennemføres i perioden 1. januar 2016 - 1. januar 2019 og har af regionsrådet fået bevilget 3.444.080 kr.

 

 

 

 

 

Uddannelses-barometer

79 copy_copy 

af de 25-34-årige i Syddanmark har gennemført en ungdomsuddannelse.

71-pink              

af eleverne, der startede på en erhvervsuddannelse i Syddanmark i 2013, ventes at gennemføre grundforløbet.

                                   

22-blaa

af afgangseleverne fra 9. og 10. klasse søger ind på en erhvervsuddannelse (Syddanmark 2014).