EUX - en del af svaret

Projektet løfter erhvervsuddannelserne (EUD) gennem 460 ekstra EUX praktikpladser i projektets løbetid. Aktualiteten understreges af gabet mellem det nuværende optag på ca. 19 % og målet på 25 % i 2020. EUX (red. en kombination af en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse) er en del af svaret, fordi det opfylder de unge og forældrenes krav - at alle døre forbliver åbne til videre uddannelse. Men uddannelsen mangler en synlig profil, og praktik i en virksomhed er afgørende for, at EUX er et attraktivt alternativ til gymnasiet. Projektet samler alle relevante aktører i en indsats, hvor EUX'ernes særlige kompetencer afdækkes, der udvikles værktøj til at spotte virksomheder, for hvem EUX elever er attraktive, samt modeller til at skabe et fælles sigte for elev og virksomhed. Virksomhederne opsøges og hvis de siger ja, matches de med EUX elever med de efterspurgte kompetencer.

Leverancer

• Profiler på EUX elever som de ser ud efteråret 2016 og en beskrivelse af EUX profilen ud fra uddannelsens krav til EUX-elever.
• Seks prototyper på virksomheder, der kan have en særlig interesse i at ansætte en EUX elev
• Ti modeller på mulige karriereplaner for EUX elever, der ansættes i en EUX praktik.
• Minimum 3000 ekstra virksomhedsbesøg samt en mere kvalificeret dialog med virksomheder-ne vedr. EUX elever.
• Et styrket virksomhedsnetværk i erhvervsskolernes portefølje.
• Et styrket netværk til de organisationer, der organiserer de virksomheder, der stiller praktik-pladser til rådighed for EUX elever.
• En fælles formidling af EUX'erne og deres potentiale i forhold til virksomhedernes behov

Effekter

• 460 ekstra praktikpladser til EUX elever
• Minimum 90 % af de 460 EUX elever fastholder deres praktikplads 6 måneder efter afslutning af deres grundforløb 2 i juni 2019

Parter

• EUC Syd
• EUC Lillebælt
• Hansenberg
• Syddansk Erhvervsskole
• Rybners
• Svendborg Erhvervsskole
• Kold College
• BC Syd
• IBC
• Handelsgymnasiet Vestfyn
• Tietgen
• Campus Vejle

Projektet løber i perioden 1. august 2016 - 31. december 2019 og fik den 27. juni 2016 tilsagn fra Regionsrådet om støtte på 1.326.494 kr.

 

 

 

 

Uddannelses-barometer

22-blaa

af afgangseleverne fra 9. og 10. klasse søger ind på en erhvervsuddannelse (Syddanmark 2014).

50

71-pink              

af eleverne, der startede på en erhvervsuddannelse i Syddanmark i 2013, ventes at gennemføre grundforløbet.