Klar til Studier

Projektet skal bidrage til at udvikle stærke læringsmiljøer på de erhvervsgymnasiale uddannelser og HF, så flere unge fuldfører gymnasiet med resultater og kompetencer, der gør dem i stand til at få fodfæste på de videregående uddannelser. Projektet har særligt fokus på at styrke elevernes studiekompetencer på tværs af fag, årgange og uddannelsesinstitutioner, så eleverne udvikler sig fra unge, der netop har forladt Folkeskolen, til at være studerende med kompetencer, der gør dem i stand til at træde ind på de videregående uddannelser og mestre studielivet der.

Leverancer

  • En model for en ny læringskultur på erhvervsgymnasierne, som gennem anvendelse af de nyeste forskningsbaserede metoder udvirker en løbende og målrettet progression i udvikling af elevernes studiekompetencer og selvreguleret læring på de deltagende skoler. Metoderne vil blive afprøvet på alle linjer og niveauer.
  • Lærerteams fra erhvervsgymnasierne implementerer en vifte af forløb, hvor undervisningen er tilrettelagt med særlig fokus på at udvikle elevernes studiekompetencer. Den anderledes organisering af undervisningen vil udgøre ca. 3% på første årgang, ca. 6% på anden årgang og ca. 12% på tredje årgang.
  • Et ledelsesteam på tværs af uddannelsesinstitutioner udveksler erfaringer med arbejdet med studiekompetencer og udvikler en fælles forståelse for, hvad det kræver af ledelsesmæssigt engagement at skabe denne forandring.
  • Tre fælles arrangementer i form af 1)"Kick-off" konference, 2) Midtvejskonference 3) Videndelingskonference, hvor repræsentanter fra de øvrige gymnasiale uddannelser vil blive inviteret og kan deltage i workshops, gennemført af fagkolleger på samme undervisningsniveau.
  • En løbende vidensopsamling i projektet, der dels formidles på midtvejs- og videndelingskonferencerne, dels resulterer i en slutrapport i form af en brugerhåndbog om, hvordan man kan transformere elever i de gymnasiale uddannelser fra folkeskoleelever til studerende.

Effekt

  • En effekt på karaktergennemsnittet på + 0,2 i forhold til karaktergennemsnittet på den enkelte skole, set over de sidste 5 år. Effekten bør kunne ses på elever, som har deltaget i projektet som minimum i 2. og 3. g/ 1. og 2. HF.
  • Elevernes egen vurdering af specifikke kompetencer, der relaterer sig til studieegnethed skal stige med en faktor 2 på en skala fra 1-10.
  • Alle lærere skal kunne give minimum et eksempel på, at de har ændret adfærd i undervisningen, og at de oplever at det har effekt på elevernes studiekompetence.

I forhold til projektets langsigtede resultater forventes det, at:

  • Overgangsfrekvensen til de videregående uddannelser stiger 5% for studenterårgang 2021, sammenlignet med studenterårgang 2017, målt henholdsvis efter 3, 15 og 27 måneder.
  • Eksamensgennemsnittet for studenterårgang 2021 vil ligge 0,2 højere end for studenterårgang 2017.
  • Løfteevnen for studenterårgang 2021 ligger 0,2 højere end studenterårgang 2017.

Parter

  • IBC
  • UC Syd
  • Svendborg Erhvervsskole
  • EUC Lillebælt

Projektet gennemføres i perioden den 1. august 2017 – 30. juni 2020 og fik den 26. juni 2017 tilsagn fra regionsrådet om støtte på 2.412.993 kr.

 

Uddannelses-barometer

79 copy_copy 

af de 25-34-årige i Syddanmark har gennemført en ungdomsuddannelse.

71-pink              

af eleverne, der startede på en erhvervsuddannelse i Syddanmark i 2013, ventes at gennemføre grundforløbet.

                                   

22-blaa

af afgangseleverne fra 9. og 10. klasse søger ind på en erhvervsuddannelse (Syddanmark 2014).