Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Den særlige tilskudsordning

Hvis du har fået betydelige problemer med dine tænder på grund af kræftbehandling med kemoterapi- og/eller strålebehandling i hoved- eller halsregionen, kan du ansøge om et særligt tilskud til tandpleje.

Det gælder også, hvis du lider af Sjøgrens Syndrom. Der ydes ikke tilskud til parodontosebehandling, idet det ikke er videnskabeligt bevist, at der er sammenhæng mellem Sjøgrens Syndrom og parodontose. Dette er også baggrunden for, at der ikke gives tilskud til protetiske behandlinger, såfremt tandtabet skyldes parodontose.

Behandling

Behandlingen foregår hos din egen tandlæge.

Hvad koster det

Der er en egenbetaling på 2.050 (2021) kroner årligt. Beløbet er satsreguleret og reguleres hvert år pr. 1. januar.

Ansøgning

I samarbejde med din tandlæge kan du hente et ansøgningsskema her:

 

Ansøgningsskema § 166
 

Den Særlige Tilskudsordning kan kontaktes på telefonen onsdag og torsdag fra kl. 9.00 til kl. 14.00 på tlf.: 99 44 08 52 

 

Venligst indsend kopi af tandlægejournal inkl. tanddiagram i farver, PA-skema, medicinliste fra FMK samt digitale røntgenbilleder, materiale der er fra før diagnosetidspunkt, skal ligeledes indsendes.

Materiale sendes til Den Regionale Tandpleje gennem:

SikkermailDRT@rsyd.dk (klinikken skal sende fra en signeret krypteret mail)

E-boks, under Region Syddanmark finder I Regionshuset, praksisafdelingen og herunder er Den Regionale Tandpleje

EDI-portalen, I finder Den Regionale Tandpleje, under tandlæger, tast tlf.: 99 44 08 00 Venligst skriv § 166 i emnefelt

Med PostNord er adressen: Den Særlige Tilskudsordning, Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle.

Klager

Hvis du ønsker at klage over Region Syddanmarks afgørelse på § 166, kan du gøre dette ved at rette direkte henvendelse til www.stpk.dk

Klagen skal indgives senest 4 uger efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen.

Klageadgangen fremgår af Lov nr. 706 af 25. juni 2010, § 6, nr. 12, og klagefristen af § 10.


Siden er sidst opdateret 28-06-2021
Sundhed

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring