Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Tilblivelsen af Råstofplan 2016

Regionsrådet skal gennemgå råstofplanen hvert fjerde år for at vurdere om der er behov for justeringer eller revision. Dette skal ske på baggrund af en redegørelse, der skal udsendes i offentlig høring. På dette grundlag beslutter Regionsrådet om der er behov for at revidere råstofplanen.

Indkaldelse af idéer og forslag

Regionsrådet har på mødet d. 15. december 2014 besluttet at revidere den nuværende Råstofplan 2012 for at imødegå de kommende års behov for råstoffer og opdatere råstofplanens retningslinjer.

Regionsrådet opfordrede derfor  alle, borgere såvel som erhvervslivet, kommuner og organisationer, til at komme med bidrag til Region Syddanmarks strategi og politik på råstofområdet: hvordan og hvorfra skaffer vi de råstoffer der er behov for?

Til åbning af debatten har Regionsrådet redegjort for status på råstofområdet og formuleret en række hovedspørgsmål.

Som led i foroffentlighedfasen sendte regionsrådet en status på råstofområdet i høring og indkalder idéer og forslag til planlægningen.

Der har været mulighed for at bidrage med ideer og forslag samt kommentarer til redegørelsen i perioden 19. januar til 1. april 2015.

 

Du kan læse mere om indkaldelsen af idéer og forslag her (åbner ny side)

 

Forslag til Råstofplan 2016

På baggrund af redegørelsen for råstofområdet, de indkomne idéer og forslag samt regionens egen råstofkortlægning, har regionsrådet udarbejdet et forslag til råstofplan 2016.

 

Forslaget til Råstofplan 2016 for Region Syddanmark har været udsendt i offentlig høring og partshøring perioden 3. maj til 8. juli 2016. 
I høringsperioden har regionen modtaget 169 høringssvar fra borgere, virksomheder og offentlige myndigheder.

 

Du kan læse mere om høringen af forslaget til Råstofplanen her (åbner nyt vindue).

 

De indkomne høringssvar har givet anledning til justeringer af forslaget til råstofplan og har indgået i regionsrådets behandling af den endelige plan.

 

 


Siden er sidst opdateret 20-09-2018.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |