Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilRegional UdviklingpilUddannelsepilSyddansk Uddannelsesforum

Syddansk Uddannelsesforum

Region Syddanmark samler i Syddansk Uddannelsesforum repræsentanter fra forskellige aktører inden for den syddanske uddannelses- og arbejdsmarkedssektor. Syddansk Uddannelsesforum skal bl.a. rådgive regionsrådet vedr. uddannelsespolitiske initiativer. Syddansk Uddannelsesforum er den nye organisering, der viderefører arbejdet i Syddansk Uddannelsesaftale.

Hvad er Syddansk Uddannelsesforum?

Syddansk Uddannelsesforum samler repræsentanter fra forskellige aktører inden for den syddanske uddannelses- og arbejdsmarkedssektor. Formålet er at kvalificere uddannelsesindsatsen i Syddanmark gennem viden, erfaringer og synspunkter ud fra medlemmernes og deres baglandes respektive ståsteder inden for uddannelses- og arbejdsmarkedssektoren.

Syddansk Uddannelsesforum giver mulighed for en kvalificeret og mangfoldig dialog om uddannelse på tværs af de uddannelsespolitiske aktører.

Syddansk Uddannelsesforum skal sikre, at aktører i uddannelses- og arbejdsmarkedssektoren, via deres respektive repræsentanter, bliver hørt og inddraget i relevant omfang, i forbindelse med aktuelle uddannelsespolitiske problemstillinger og temaer i regionen.

Syddansk Uddannelsesforum skal understøtte en videreførelse af det nuværende tværgående samarbejde på uddannelsesområdet i Syddanmark, hvor alle aktører bakker op om de samme mål og indsatsområder på uddannelsesområdet, og så vidt muligt trækker i samme retning.

Du kan læse mere i kommissoriet for Syddansk Uddannelsesforum, som kan downloades her:

Hent kommissorium for Syddansk Uddannelsesforum som PDF

Hvem er med i Syddansk Uddannelsesforum?

Medlemmerne i Syddansk Uddannelsesforum er udvalgt af følgende aktører i Syddanmark:

  • Regionsrådet (2 medlemmer)
  • Kommunerne (2 medlemmer)
  • Ungdommens Uddannelsesvejledning (1 medlem)
  • De almene gymnasier (1 medlem)
  • De tekniske erhvervsskoler (1 medlem)
  • De merkantile erhvervsskoler (1 medlem)
  • Landbrugsskolerne (1 medlem)
  • Social- og sundhedsskolerne (1 medlem)
  • VUC’erne (1 medlem)
  • Studievalg (1 medlem)
  • De korte videregående uddannelser (1 medlem)
  • De mellemlange videregående uddannelser (1 medlem)
  • De lange videregående uddannelser (1 medlem)
  • Erhvervsorganisationerne (1 medlem)
  • Arbejdstagerorganisationerne (1 medlem)
  • Arbejdsmarkedskontoret (1 medlem)

Du kan finde en oversigt over hvilke personer, de enkelte aktører har udvalgt som medlemmer og suppleanter her:

Hent medlemsoversigt for Syddansk Uddannelsesforum som PDF

Møder i Syddansk Uddannelsesforum

Fremadrettet vil dagsordener og referater fra møderne i Syddansk Uddannelsesforum kunne findes på denne side. Første møde i Syddansk Uddannelsesforum finder sted den 25. april 2018.

Referat fra mødet 25. april 2018

Syddansk Uddannelsesaftale blev til Syddansk Uddannelsesforum

Syddansk Uddannelsesforum er den organisering, der skal videreføre Syddansk Uddannelsesaftale, foreløbigt for perioden 2018-2021. Syddansk Uddannelsesforum er dermed en videreudvikling og tilpasning af Syddansk Uddannelsesaftale, som blev etableret i september 2009 som et fireårigt initiativ, og i 2013 blev aftalen videreført for en ny fireårig periode frem til udgangen af 2017.

Den 25. september 2017 besluttede regionsrådet at videreføre Syddansk Uddannelsesaftale efter 2017 i en revideret form, og med opbakning fra styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale blev der udarbejdet udkast til et kommissorium for Syddansk Uddannelsesforum, som regionsrådet godkendte den 22. januar 2018. 

Møder i Syddansk Uddannelsesaftale 2017 og tidligere

Den daværende styregruppe i Syddansk Uddannelsesaftale har afholdt en række møder i perioden 2009-2017. Referaterne fra styregruppemøderne i 2017 er tilgængelige herunder.

Referat fra styregruppemødet 10. oktober 2017 som PDF

Referat fra styregruppemødet 8. juni 2017 som PDF

Referat fra styregruppemøder 8. februar 2017 som PDF

Hvis du ønsker mødereferater fra 2016 eller tidligere, så kontakt uddannelsesteamet.

Kontaktoplysninger på uddannelsesteamet finder du på denne side


Siden er sidst opdateret 14-05-2018.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |