Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilRegional UdviklingpilFremtidens Syddanmark - invitation til dialogmøder

Fremtidens Syddanmark - invitation til dialogmøder

Unge på eng

Det skal fortsat være attraktivt at arbejde, bo og leve i Syddanmark. Derfor er vi i gang med at udarbejde en ny regional udviklingsstrategi. Regionsrådet har besluttet, at FN’s verdensmål sætter rammen for strategien.

I den anledning vil vi gerne invitere dig som samarbejdspartner til et dialogmøde.

Vi afholder dialogmødet fire steder i regionen og på forskellige tidspunkter på dagen. Så kan du melde dig til det møde, som passer dig bedst.

Du kan se programmet og tilmelde dig ved at klikke her:

 

Den 1. marts – kl. 12.00 - 15.00 i Odense

Den 11. marts – kl. 15.30 - 18.30 i Esbjerg

Den 14. marts – kl. 9.30 - 12.30 i Aabenraa

Den 27. marts – kl. 15.00 - 18.00 i Kolding


På mødet byder vi ind med de muligheder og udfordringer, fremtiden byder på i Syddanmark inden for de fremtidige indsatsområder:


• Uddannelse og kvalificeret arbejdskraft
• Sundhedsinnovation
• Grøn omstilling og klima
• Mobilitet, infrastruktur og kollektiv trafik
• Rent vand og jord
• Kultur, natur og rekreative områder

 

På dialogmødet får du og andre centrale samarbejdspartnere lejlighed til at diskutere, hvordan vi i fællesskab tager bedst mulig hånd om muligheder og udfordringer inden for ovenstående områder. Der vil samtidig være lejlighed til dialog om det dansk-tyske og internationale samarbejde og om, hvordan vi sikrer udvikling i hele regionen.

Input fra diskussionerne kommer til at ligge til grund for udarbejdelsen af Syddanmarks nye udviklingsstrategi.
 

På dialogmøderne vil du også møde unge fra syddanske uddannelsesinstitutioner og høre om deres syn på og drømme om fremtidens Syddanmark.


 


 


 


 


Siden er sidst opdateret 14-02-2019.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |